KROPSKONTROL - DIN HUND VIL ELSKE DET!
Kropskontrol og forskellige andre øvelser der styrker din hunds balance, styrke & ikke mindst bevidsthed om egen krop.
Altså alt det gode samlet i ét :-).
HVEM KAN VÆRE MED
Alle øvelserne tilpasses den enkelte hunds erfaring og alder. Dog henvender træningen sig IKKE til syge/skadede hunde, eller hunde der mistænkes for at have smerter. Der skal du kontakte din dyrlæge og/eller behandler.
Træningen er for dig der har kendskab til belønningsbaseret træning. Din hund er tryg og rolig i samværet med andre hunde.
FOKUS PÅ SIKKERHED
Alle øvelser udføres langsomt og sikkert. Fokus er på, at hundene varmes op før vi starter med udstyr. Alle hunde starter på faste genstande (skamler/kasser/baljer m.m.) før de præsenteres for balancebolde.
Man kan lave masser af god, styrkende træning på fast udstyr. Først når hundene har godt styr på dét, kan vi arbejde med bolde mm. Fortsat er der fokus på, at øvelserne udføres sikkert, roligt og med gode indlagte pauser.
Der er altså ingen "fri leg" og alle hunde træner individuelt, afhængig af erfaring, tempo osv.
De meget "hurtige hunde" skal arbejde meget med varighed, ro og forståelse på faste genstande, som store targets og lignende.
GOD TID OG PLADS TIL ALLE
Der er kun op til 5 hunde på denne type hold.
FACILITETER
Vi træner indendørs i isoleret hal eller ude på græs, afhængig af årstid og dagens vejr.
Der er adgang til toilet.