Vi træner indendørs i opvarmet hal eller ude på indhegnet græs, alt
efter dagens vejr & øvelser. Her får du de bedste faciliteter til din hundetræning.
Der er masser af plads til parkering & pæne toiletfaciliteter.
Adressen er Jernaldervej 15 8300 Odder. Tæt på Letbanen & busforbindelse.
ANKOMST & HUNDELUFTNING
Du kan lufte din hund langs vejen. Det er ikke tilladt at lufte hund på træningspladsen uden for træning.
Jeg anbefaler, at du kommer ind med dine ting først - uden hund. Derefter kan du bedre fokusere på hunden.
Alle hold starter med, at hundene øver sig i at være rolige på et tæppe.
MÅ FAMILIEN VÆRE MED?
JA! I må gerne være flere personer med til træning! I kan træne øvelserne på skift, som i selv ønsker.
De personer der ikke træner, skal forholde sig roligt i baggrunden, for ikke at forstyrre hundene på holdet.
Hvis i vil deltage på skift, er det en fordel at introducere øvelserne hjemme.
SMÅ HOLD
Alle hold består af højst 5 hunde! Der er god plads og tid, hvilket jeg vægter højt. Der skal være plads til det individuelle - også de spørgsmål der dukker op fra gang til gang.
Alle øvelser gennemgås teoretisk og praktisk. Jeg kommer rundt til alle, så alle får hjælp i alle dagens øvelser. Det skal være rart og trygt at gå til hundetræning!
PROGRAM FOR TRÆNINGEN
På alle hvalpe- & fortsætterhold, modtager du en træningsplan før vi ses til træning. Den sendes ud sammen med andre praktiske oplysninger, et par dage før vi starter.
Der er en række små videoklip til mange af øvelserne. Jeg anbefaler at man ser dem uge for uge. Programmet kan afvige efter behov & ønsker - det skal der være plads til.
TRÆNINGEN HJEMME
"Den kan godt derhjemme" - den sætning hører jeg ofte! :-) Sådan er det for alle hunde; det er langt sværere, at koncentrere sig til træning, med andre hunde omkring.
Derfor er det træningen hjemme, der virkelig gør en forskel. Min anbefaling er, at man træner lidt "hist & pist". Måske 15-30 minutter dagligt, fordelt over dagen.