SMAG PÅ...
Fælles for disse hold er, at du melder dig til én gang træning i 2 timer.
Der er forskellige emner du kan vælge - altså får du muligheden for at smage på noget forskelligt.
De 2 timer er en kombination af teori med kaffe & praktisk træning.
Når vi har teori er hundene på pause på et tæppe eller i et medbragt bur. Gerne med et lækkert tyggeben eller andet :-).
SMAG PÅ RALLY
Måske har du hørt om rally. Måske kender du allerede til rally. Uanset hvad, kan du være med på dette hold.
Vi arbejder med sjove øvelser & kigger lidt på rallyskilte.
SMAG PÅ TRICKS
Her starter vi på en række sjove & friske tricks! Vi arbejder med detaljer, belønninger & alle træner på individuelt niveau. Altså kan du være med, uanset om du træner tricks i forvejen eller vil se hvad det er for noget.
Du får inspiration til at træne videre på de sjove øvelser hjemme!
SMAG PÅ FITNESS
Her styrkes hundens balance, kropsbevidsthed & koordinationsevne. Vi arbejder roligt og sikkert, fitness kræver fokus og koncentration :-).
Vi varmer hundene op, træner langsomt på forskelligt udstyr & gennemgår en lille række strækøvelser.