UNGHUNDEHOLD
Hér træner vi alt det basale der er vigtigt for at få en harmonisk familiehund - kort fortalt!
Nåede du aldrig afsted til hvalpetræning?
Ønsker du bedre kontakt & et større samarbejde i hverdagen?
Eller trænger du bare til at få en ny frisk start, i din træning?
Så er holdet hér lige noget for dig & din hund.
HVEM KAN VÆRE MED
Dette hold er for hunde fra 4 måneder og opefter. Det forventes, at din hund er rimelig rolig i samværet med andre hunde - hunde der reagerer voldsomt når de ser andre hunde, vil ikke passe ind på holdet.
OM TRÆNINGEN
Vi arbejder på de helt grundlæggende ting - hundetræningens ABC.
Vi kommer omkring øvelser som; rolig ankomst til træningspladsen, sit, søgeøvelser, kontaktøvelser, selvkontrol, være rolig på et tæppe, indkald og & gå pænt i snor.
Du lærer hvordan din hund lærer, så i sammen får det optimale ud af træningen.
Der er max. 6 hunde på holdet & alle træner på individuelt niveau. Stemningen er rar - det skal være sjovt og hyggeligt at gå til hundetræning!
TEORI & PRAKTISK TRÆNING
Første gang træning består af 1½ times teori uden hunde. He får en grundig indsigt i hvordan din hund lærer & et overblik over hvordan vi griber træningen an når vi ses igen.
Der vil være praktisk demo med hund, og du får små lektier du kan træne hjemme før vi ses igen.
DU FÅR
Hver uge modtager du en opsummerende mail med de øvelser vi har trænet, så du får genopfrisket og langt lettere kan træne hjemme i rolige omgivelser.
Der følger ofte videoer med øvelserne.
FRA UGE TIL UGE
Jeg anbefaler at man træner 15-20 minutter dagligt, fordelt over dagen. Det er træningen hjemme der gør forskellen. Når vi ses igen, bygger vi ovenpå og tilsætter nye versioner / øvelser.
FACILITETER
Vi træner indendørs i stor isoleret hal eller ude på græs, afhængig af vejr & dagens øvelser.
Der er gode parkeringsforhold & adgang til toilet.