DOBBELT GLÆDE
Det vigtigste, når vi træner med vores hunde, er vi sammen med hunden kan mærke glæden! Dernæst, er det naturligvis afgørende at hunden forstår, hvad vi gerne vil have den til.
Hunde og mennesker kommunikerer vidt forskelligt, så vi skal først lære hvordan vores hund lærer - og så er mulighederne uendelige. Den del starter vi på sammen - processen er sjov!
Hunde motiveres kort fortalt af 2 ting:
- Opnå noget rart
- Undgå noget ubehageligt
Vi arbejder naturligvis ud fra det første, så træningen er fuld af glæde og belønninger!
Ingen riv og trækken i snoren, men venlig og rar træning hele vejen i gennem.
Når vi tilrettelægger træningen så hunden har succes, får vi hurtigt de første brikker i det større puslespil.
Når træningen lykkedes spreder det gode ringe i vandet - og så er vi i gang!
KLIKKERTRÆNING
Klikkertræning anvendes efterhånden på de fleste træningspladser. Heldigvis. Det er den hurtigste og sjoveste vej i mål.
Det handler ikke om selve "klikkeren" - det handler om at hunden lærer en sammenhæng mellem en adfærd, en træningslyd og en lækker belønning.
Du kan sagtens træne uden en klikker, det gør langt de fleste faktisk!
Klikket / lyden hører hunden i dét øjeblik den gør noget rigtigt & lyden betyder "en godbid er på vej".
Igennem små øvelser, lærer din hund at være kreativ og vedholdende i træningen med dig.
Klikkertræning er altså et koncept, hvor vi bygger øvelserne op gradvist. Vi deler hele øvelsen op i små bidder, og belønner hunden for alle de forsøg vi kan bruge.
Klikkertræning er egentlig ikke "raketvidenskab" men en struktureret og enormt effektiv måde at træne hunde på!
Kort og godt :-).
Det skal være SJOVT at træne hund! For hund og ejer. Glæden mærkes hurtigt, til stor fælles glæde og fornøjelse.