Logo
Logo
Drømmevilla

FAMILIEHUNDEN ABC

Nåede du aldrig afsted til hvalpetræning?

Ønsker du bedre kontakt & et større samarbejde i hverdagen?

Har du holdt en pause i træningen med din hund, og ønsker at komme i gang igen?

Eller trænger du bare til at få en ny frisk start, i din træning?

Så er holdet hér lige noget for dig & din hund

HVEM KAN VÆRE MED

Dette hold er for hunde i alle aldre fra 4 måneders alderen. Det forventes, at din hund er rimelig rolig i samværet med andre hunde - hunde der reagerer voldsomt når de ser andre hunde, vil ikke passe ind på holdet.

Der er ingen krav til træningserfaring.

Du kan være med som helt ny indenfor hundetræning & du kan være med, hvis du har lidt erfaring men gerne vil have en ny frisk start :-).

OM TRÆNINGEN

Vi arbejder på de helt grundlæggende ting - alt det basale der bygger fundamentet til mange andre ting!

ØVELSER VI TRÆNER

Masser af samarbejde & kontaktøvelser, sit, dæk, søge, selvkontrol, være rolig på et tæppe, indkald, kropskontrol & gå pænt i snor øvelser.

Der er max. 6 hunde på holdet & alle træner på individuelt niveau.

Stemningen er rar - det skal være sjovt og hyggeligt at gå til hundetræning!

PRAKTISK TRÆNING

Vi mødes 4 gange til 60 min træning.

Efter hver time, modtager du en opsummerende mail, så du får genopfrisket dagens øvelser.

Ofte følger der videoer med af øvelserne.

DU FÅR

Når du tilmelder dig, modtager du tre videoer af øvelser du kan starte hjemme. Videoerne er med udførlig beskrivelse & med hunde der er nye i øvelserne, for at give det bedste eksempel på hvordan man starter.

HVOR MEGET KRÆVER DET AF DIG?

For at du og din hund udvikler jer i træningen, er det nødvendigt at træne hjemme. Du kan træne hist og pist i løbet af dagen og 15 minutter dagligt, gør en stor forskel.

Når vi ses igen, bygger vi ovenpå og tilsætter nye versioner / øvelser.

FACILITETER

Vi træner indendørs i stor isoleret hal eller ude på græs, afhængig af vejr & dagens øvelser.

Der er gode parkeringsforhold & adgang til toilet.

FAMILIEHUNDEN ABC SEP. 2024

4 x PRAKTISK TRÆNING

Søndag den 15/9, 22/9, 29/9 & 6/10.

Vi træner kl. 10.00-11.00

4 timers træning.

Prisen er 880 kr. inkl. moms.​

tidtilhund@outlook.dk cvr 36580291

tid til HUND.